Shotlisten i praksis: sådan bliver planlægningen en vane på kurset

Når nye kursister kommer til os, har mange en fornemmelse af, at gode billeder opstår, mens man går rundt med kameraet og venter på det rigtige øjeblik. Det sker også, men de fleste oplever, at de kommer hjem med mange billeder og alligevel mangler det ene, der gør historien hel. Derfor har vi i efteråret givet modulet om planlægning af optagelser mere tid og et mere fast forløb.

Idéen er enkel: Du skal vide, hvad du vil fortælle, før du begynder at fotografere. Det betyder ikke, at du skal følge en plan slavisk. Planen er et udgangspunkt, du kan afvige fra, når virkeligheden byder på noget bedre. Men uden udgangspunkt er det svært at se, hvad der mangler.

Jeg underviser selv i portræt og lys, og jeg ser forskellen tydeligt. De, der har skrevet fem eller seks linjer ned på forhånd, arbejder roligere i studiet og får tid til at tale med modellen i stedet for at lede efter næste skridt.

En shotliste er en nummereret oversigt over de billeder, du gerne vil have med hjem. Hver linje beskriver ét motiv: hvad der er i billedet, hvor tæt du står, og hvad billedet skal bidrage med i helheden. Det behøver ikke være pænt skrevet. Mange af vores kursister bruger et almindeligt notesblok og en kuglepen.

Vi beder dig skrive i korte sætninger, for eksempel: hænderne på rattet, set bagfra, nærbillede. Så kan du læse linjen på et sekund, selv når du står i kulde eller modlys. En lang forklaring bliver aldrig læst, når man har kameraet i hånden.

En god liste blander forskellige afstande. Den har et overblik, nogle halvnære billeder og et par detaljer. Det er netop den blanding, der senere gør det muligt at sætte billederne i rækkefølge, så de fortæller noget.

• Motiv i få ord
• Afstand: overblik, halvnært eller detalje
• Hvad billedet skal bidrage med
• Plads til at krydse af undervejs

Ud over listen laver du små skitser. Det er firkanter på et stykke papir, hvor du placerer streger og klatter, så du kan se, hvor motivet står i rammen. Ingen af os forventer pæne tegninger. En skitse på tyve sekunder er mere end nok til at afgøre, om billedet skal være stående eller liggende, og hvor der skal være luft.

Skitserne hænger tæt sammen med modulet om komposition, men her bruges de som arbejdsredskab. Du opdager ofte, at to af dine planlagte billeder i virkeligheden er det samme, og at et tredje motiv slet ikke er tænkt igennem.

Flere kursister har fortalt, at skitserne også hjælper, når de skal instruere en person foran kameraet. Det er lettere at sige vis mig lidt mere af skulderen, når man selv har set billedet for sig på forhånd.

Opgaven i dette modul er at planlægge en lille optagelse af noget i din hverdag: en morgen i køkkenet, en tur til genbrugsbutikken eller en nabo, der passer sin have. Du vælger selv emnet, men det skal være noget, du kan nå at fotografere i løbet af en til to timer.

Først skriver du en kort sætning om, hvad historien handler om. Derefter laver du en shotliste med otte til tolv linjer og et par skitser. Du tager dem med på optagelsen og krydser af, mens du arbejder.

Bagefter kigger du på, hvad du fik med, og hvad du valgte fra. Vi gennemgår dine noter sammen med dig, så du kan se, hvilke dele af planen der holdt, og hvor virkeligheden tog over.

• Én sætning om historien
• Otte til tolv linjer på listen
• Mindst to skitser
• Optagelse på højst et par timer

Mange begynder med at skrive for mange punkter. Tyve linjer virker grundigt, men i praksis når du kun halvdelen, og resten af tiden går med at hoppe rundt. Vi anbefaler at skære listen ned til det, du faktisk har brug for for at fortælle historien.

Andre opdager, at de glemmer begyndelsen og slutningen. Listen er fuld af midterbilleder, men der er intet, der åbner serien, og intet, der lukker den. Her møder planlægningen modulet om billedserier, hvor rækkefølgen bliver et emne i sig selv.

En tredje erfaring er, at lyset ændrer sig. En optagelse, der var planlagt til morgensol, kan ende i gråvejr, og så skal listen justeres. Det er helt i orden, og det er en del af øvelsen at lære at tilpasse sig.

Efteråret er en god tid at øve sig i planlægning. Dagene er kortere, og lyset skifter hurtigt, så du er nødt til at tænke over, hvornår du skal fotografere hvad. Prøv at skrive en lille shotliste til en gåtur i nærområdet, og tag den med.

Hold dig til få motiver, og skriv ned, hvorfor hvert billede er med. Når du kommer hjem, så sammenlign listen med det, du faktisk tog. Det siger mere om din måde at se på, end et enkelt vellykket billede gør.

Hvis du vil prøve det i en ramme, hvor du får respons undervejs, er modulet om planlægning af optagelser bygget op omkring netop den øvelse. Du behøver ikke særligt udstyr, kun et kamera, du er fortrolig med.